Den anden dag var alt perfekt, vejret var lunt 22 gr, vandet skvulpede lidt op ad stranden, ædelfugle og storke kredsede højt oppe i den blå himmel, duer og sangfugle kurrede og pippede i bedste Disney stil. Penge syntes jeg heller ikke at mangle i øjeblikket. Og strandblomsternes pastelblå farve passede fint til sandfarven. - PERFEKT..

Efter et par dage med denne idyl, tænkte jeg på, om jeg ville komme til at kede mig i paradiset til den tid? Jo jeg kom ned på jorden igen, det blev blæsevejr om natten, og det var ved at vælte mit telt. Så her på jorden varer idyllen sjældent længe, men det gør den jo i Paradiset!!

---

Her på havnen kom jeg også til en butik, som man nærmest skal være detektiv for at opdage. Den hedder: Lojas A B C
Der var en lille dør som indgang til et kolossalt varelager af alverdens dimser og rekvisitter. Noget man har brug for. Det var ikke skrammel, men pæne brugsting håndteret og placeret med respekt. Og det var da også gudinder der betjente kunderne i den forretning.
- Lige det diametralt modsatte af de tarvelige Kineser-butikker.

---

Har de luret at jeg er et godt menneske, og ikke gør en flue fortræd? Eller er det min mad de er interesseret i? Jeg havde sat mig og spiste lidt mad, mens jeg ventede på at kultuehuset skulle åbne efter middagspausen. For dyrenene er jo ikke helt dumme..

Her er kulturhuset i Espinho, - et virkeligt godt åndehul i turistifiseringen som er ved at tage overhånd i byen.

- og man forstår godt at turisterne har fået øje på byen der løber lige ud i Atlanterhavet. Men bare ærgerligt at griskheden skal gøre byen til et stykke vestligt 'nobodyland' med spillekasino og alt andet identitetsløst.

Byen har iøvrigt et af portugals største markeder hver mandag, med alskens ting fra landet, som frugt, grønt høns og ænder, gæs der sidder i kurvene og napper folk, beklædningsting osv, - et ægte portugisisk marked, der breder sig over 1 km i byen.

I nærheden er også en ægte portugisisk café med kaffe og brød, der passes af mutter selv. Den ligger på hjørnet, Rya 20. og hedder Big Ben.

---

i Olhao.
Det har handlet meget om mad og det slutter med mad. I morgen returnerer jeg til DK, og så måtte det ligesom slutte med mad. Jeg købte noget frugt i een af de 2 haller ud til vandet i Olhao, den ene med fisk og den anden med frugt.
Du får absolut den bedste frugt når du køber fra småproducenterne direkte, som i hallerne her, fremfor i supermakeder. Småproducenterne massefremstiller ikke, - derfor smager det af 'noget'. - det er ikke presset frem af kunstgødning ol. Kirsebærene på billedet har aldrig smagt saa godt siden barndommen, - uhmm..

Og jeg måtte slutte af i een af mine favoritrestauranter, denne gang på hjørnet nedenfor Olhao Campingplads. - En meget afslappet restaurant, hvor ejeren ofte serverer med kasket, og hvad han ellers går i. Når jeg kommer, så hvisker han til den der serverer for mig, hvis det ikke er dem selv, at jeg skal have en særlig god behandling og til billig pris (det tror jeg da), og det er da også et fedt måltid jeg får, - fisk, dessert og kaffe. kaffen fik jeg i caféen i lokalet ved siden af.

Her stiller der sig pludselig en gæst med et spil kort, og så står ejeren og gæsten og spiller kort over disken.. - ja ganske afslappet livsførelse.

Det blev en afslapningsdag mere ved stranden. Søluft, søfugle, sol og vatskyer, 22 gr. en hel strand for sig selv. Hvad mere kan man forlange.



Jeg havde fået for meget sol, 3 timer, og måske for meget vin. Resultatet blev at det sved over hele kroppen efterfølgende, og at jeg svedte og havde kuldegysninger om natten. Vin bryder jeg mig heller ikke om mere (hvad har man så at leve for..). Jeg er ovenpå igen, men vin hungrer jeg ikke længere efter.

---

Men det kommer det vist let til, hvis jeg ikke passer på.
Jeg har vænnet mig til fisk og vin igen. Jeg gik tilfældigvis forbi en fiskerestaurant ved havnen i Olhao.
Den ligner nærmest noget af en garage, og der stod en platte fisk uden for, stort set den eneste reklame. Men det var jo også det det drejede sig om.
Havnen ligger 10 m væk, med det reneste vand og fisk i stimer, - det er næsten bare at øse dem op.

Men det var faktisk en pæn restaurant, med fiskeskippere ol. som kundeklientel. Og personalet var flinkt og venligt og nede på jorden, - gudinder, som der er mange af i Portugal.

Fisken var god som altid, og man får herigennem det fornødne salttilskud, for de drysses jo med salt når de lægges på grillen. Desserten var bemærkelsesværdig god. Det var frugtstykker tilsat løgstykker, som gav det en pikant smag. Det hele lå i en frugtlage af ubestemmelig art.

Der er mange frugter jeg ikke kender og derfor aldrig køber. Og der er sikkert mange frugter med sublim smag.
Navnet på restauranten er:
A Cafeeira - ligger på hjørnet ved havnen i Olhao.

Jeg købte i dag 2 nye frugter, som jeg aldrig har prøvet/smagt før (så vidt jeg ved). De hedder iflg. bonen: Maracuja Roxo og Limas. Den første smagte pragtfuldt, lidt i retning af pebermynte, og den næste, ja som lime, - den var så stærk i ren form, at den kunne jeg ikke spise helt.

---

Det er den rene natur, der er ingen forurenende fabrikker i bjergene, det er det rene kildevand der strømmer ud, og det smager rent. Men det er jo køligere oppe i højderne, det skal man tage højde for mht påklædning i vinterhalvåret.

---

På biblioteket i Guarda er der fri trådløs internet i åbningstiden, og på torvet ved den gamle katedral er der god og billig surf- og printservice.
Men for at tage busservicen i samme hug, så kan jeg kun give den nogle drøje hug i Gourda, og det gælder vist nok de fleste andre steder i Portugal. Det er umuligt at planlægge noget med busserne, som fx med jernbanen. Man skal åbenbart være lokalkendt for at det er til at finde ud af..?

Det er næppe noget salgsfremmende portræt jeg her bringer, men nogen har måske behov for at se giraffen der laver hj.siden. Det kan ikke være noget fejlskud hver gang, så sådan må jeg jo se ud.



For et par år siden var en gl fabriksbygning ved at blive revet ned, men skorstenen blev stående midt i det hele. Der var en storkerede øverst. Jeg tænkte om nedrivningsarbejdet var udskudt til storkeungerne var flyvefærdige, men på billederne ser vi hvorfor. Skorstenen står der stadig i nyopført bygningskompleks. Det må man sige, de gør noget for dyrene hernede, - for storkene i hvert fald.

---

Tidskrævende detailjer bruger man meget i gang- og vejbelægning i Portugal. I udsmykningen på facadebygningen er der brugt utallige småstifter i kunstværket. Detailjer går man meget op i i Portugal. Billede af vejbelægning kommer på senere.

Det er næppe nogen overdrivelse når man kommer fra en af Portugals bedste campingpladser, Olhao, til den dårligste, Espinho camping (vil ikke komme nærmere ind på det nu, men bliv væk fra den!).
Men det er blevet så besværligt og problemfyldt, som forudanet, at forlade det trygge Algarve.

Jeg forsøgte at komme til Oliveira do Hospital via Nelas, det lykkedes ikke, der var ingen bus fra Nelas, så jeg kiggede lidt på den, og den var da ganske hyggelig, men relativt hurtigt overset.
Efter mange trængsler og spekulationer om jeg skulle vende tilbage til det sikre, Algarve, så besluttede jeg heldigvis at tage til Guarda, hvor jeg er nu, og har været før. Den virker meget mere åben nu, - hvorfor ved jeg ikke..

Klik og se de 1000vis af
skiltetilbud!





mangler I ung og frisk
underholdning fra Thy
- så prøv lige
Rusty Strings!
(nyt navn!)

hotels